
01. dec 2025
Selected Car Group appoints a renowned automotive specialist
Selected Car Group strengthens investment and sales with appointment of renowned car specialist


01. nov 2024
Det familieejede billeasing og -investeringshus Selected Car Group udvider porteføljen med købet af det danske motorsportshold RaceGroup, tidligere GMB Motorsport. I spidsen for holdet står den tidligere Europamester Henrik Lundgaard, som skal drive RaceGroup frem både i Danmark og internationalt.
Passionen for motorsport er drivkraften, når bilgruppen Selected Car Group fra november overtager det danske motorsportshold RaceGroup. Tilføjelsen af det professionelle motorsportshold med hold i både TCR, Super 2L og Special Saloon, er slet ikke så fjern en ide for Selected Car Group, som det måske kunne lyde. Heller ikke selvom de nok bliver et af Danmarks få leasingselskab med eget motorsportshold.

Det fortæller CEO for bilgruppen, Jens Christian Tangbæk.
”Alt, hvad vi laver, er drevet af både vores egen, men i særdeleshed også vores kunders passion for biler og motorsport. Og selvom det kan virke helt uden for kerneforretningen for et leasingselskab, er det faktisk naturligt for os at tilføje et motorsportshold til vores bilgruppe,” siger Jens Christian Tangbæk og uddyber:
”RaceGroup kommer til at blive et spændende selskabsben under Selected Car Group-paraplyen, hvor vi kan tilbyde store motorsportsoplevelser helt nede i pitten til vores kunder – samtidig med at vi kan støtte både motorsporten og talentudviklingen af danske kørere. Det er en win-win i vores bog.”
Selected Car Group ejer allerede DC Workshop, et værksted specialiseret i racerbiler, og kombineret med bilgruppens investeringsben, Selected Car Investment, har Selected Car Group nu endnu bedre muligheder for at tilbyde de mest iøjnefaldende oplevelser, bilverdenen byder på.
RaceGroup har indtil nu været ejet af de to motorsportsentusiaster Ulrik Larsen og Christian Jensen, som også er aktive kørere i henholdsvis Special Saloon og Classic Race. De fortsætter begge i nøglepositioner hos RaceGroup.

Tidligere Europamester i rally, Henrik Lundgaard, skal stå i spidsen for det nye hold som direktør, mens de tidligere ejere også kommer til at spille en stor rolle i driften. Den fortsatte netværksudvikling og kontakt til sponsorer skal drives af disse erfarne kræfter, men nu med ekstra muskler i form af støtten fra Selected Car Group.
”Selected Car Groups kundebase og interesse i motorsport gør dem til det helt rigtige match for RaceGroup. Der er solide overlap i både passion og vision for, hvordan dansk motorsport skal indtage en endnu større plads i sportsverdenen, og det er vi sikre på, vi kan indfri sammen” siger Christian Jensen, tidligere medejer af RaceGroup.
Med Selected Car Group i ryggen er ambitionerne da også høje for RaceGroup. Den kommende sæson handler om at afsøge de nye muligheder i samarbejdet, og allerede fra næste år er der planer i støbeskeen for flere internationale løb og placeringer.

01. dec 2025
Selected Car Group strengthens investment and sales with appointment of renowned car specialist

01. dec 2025
Selected Car Group styrker investering og salg med ansættelse af anerkendt bilspecialist

01. jul 2025
Med en omsætning på 2,9 mia. kr., nye forretningsområder, en ny finansieringsmodel og international ekspansion har Selected Car Group gennemført en markant strategisk transformation og styrket sin position som en af Danmarks førende aktører i premium- og sportssegmentet.

19. mar 2025
Med åbningen af det første internationale kontor og showroom er bilinvesteringshuset Selected
Car Investment rykket endnu tættere på både kunder og særligt det tyske sourcingnetværk, som er
afgørende for at tilføje spændende investeringsemner til porteføljen.

12. feb 2025
Under brandet Premium Leasing vil Danmarks største leasingselskab indenfor leasing af premium-, luksus-, og sportssegmentet, Selected Car Group, nu i ny satsning gå målrettet efter leasingpartnerskaber med forhandlere.

26. jun 2024
Efter et hårdt år igangsætter Selected Car Group nye innovative tiltag, der skal være med til at forbedre kunderejsen, udvikle vores digitale landskab med nye løsninger og styrke compliance som forberedelse til endnu højere krav i branchen.