Politik for integration af bæredygtighedsrisici i Selected Car Investment Management ApS

Scroll

1.0 Puljeinvesteringsselskaberne

Selected Car Investment Management ApS forvalter alternative investeringsfonde i form af selskaber, hvor investorer kan købe en ejerandel. Den korrekte terminologi for sådanne investeringsselskaber er AIF (Alternativ Investerings Fond), men i daglig tale kender du nok bedst denne type investering som en puljeinvestering. Selected Car Puljeinvesteringsselskaberne investerer udelukkende i meget sjældne og eksklusive bilmodeller med lang investeringshorisont. Puljerne differentierer sig alene fra hinanden ved hvilke biler, der er investeret i, i den enkelte pulje. Puljerne har ikke et bæredygtigt investeringsformål.

Selected Car Investment Management ApS er som en del af Selected Car Group en ansvarlig virksomhed, der ønsker at oplyse om politik for integration af ESG faktorer i puljeinvesteringsselskaberne. Ved ESG faktorer forstås bæredygtighedsrisici, som miljømæssige, sociale og styringsmæssige/ledelsesmæssige begivenheder eller omstændigheder, som, hvis de opstår, kan have en faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af en investering.

Formålet med denne politik er, at oplyse vores investorer om, hvordan vi arbejder (eller ikke arbejder) med bæredygtighedsricisi i investeringsbeslutningsprocessen og i investeringsperioden.

Politikken omfatter kun de bæredygtighedsrelaterede risici, der kan være relevante for investeringen.

2.0 Investeringen i bæredygtighedsperspektiv

Selected Car Investment Management ApS udvælger investeringsobjekter i form af sjældne og eksklusive bilmodeller. Bilerne opbevares i en årrække, hvorefter de afhændes. Denne forretningsmodel er set ud fra et bæredygtighedsperspektiv relativt simpel, og mulighederne for at foretage bæredygtighedstiltag er begrænsede. Vi har ikke identificeret miljømæssige eller sociale indvirkninger, der kan påvirkes.

Når det kommer til styringsmæssige indvirkninger, er vi i Selected Car Investment Management underlagt omfattende lovregulering. FAIF-loven, Disclosureforordningen, Priip-forordningen, Hvidvaskloven og GDPR nævnes som nogle af de væsentlige regelsæt, fordi overtrædelse af lovgivningen kan medføre sanktioner og omdømmerisiko. Det kan ikke udelukkes, at det kan have konsekvenser for investeringsafkastet, hvis lovgivning ikke overholdes.

Selected Car Investment Management har indført passende complianceprocedurer med henblik på mitigering af de styringsmæssige risici. Som eksempler kan nævnes, at

  • vi undersøger bilens historik, herunder ejerskab gennem bilens levetid inden investeringsbeslutningen. Vi indkøber ikke biler gennem identificerede højrisikolande, det vil sige højrisikolande, jf. Hvidvaskloven bilag 3, Europa kommisionens liste over ”high-risk third countries” og FATF’s såkaldte grå liste ”jurisdictions under under increased monitoring”.
  • vi anerkender, at risiko for at blive udnyttet til hvidvask aldrig helt kan elimineres, og vi imødegår risikoen ved at gennemføre lovpligtige kundekendskabsprocedurer og ajourføring. Vi har udarbejdet intern risikovurdering, politik og forretningsgang, og vi gennemfører kundekendskabsprocedurer, kontroller og undervisning af ansatte og ledelse.

3.0 Vi udarbejder ikke redegørelse for negative bæredygtighedsvirkninger på enhedsniveau

Vi er som en del af Selected Car Group stærkt engageret i at overveje bæredygtighedsrisici i koncernen, men Selected Car Investment Management redegør ikke selvstændigt for negative påvirkninger af investeringsbeslutninger på bæredygtighedsfaktorer, jf. redegørelsen Bæredygtighedserklæring | Selected Car Investment (scinvestment.com).

4.0 Vi har ingen aflønningspolitik

Selected Car Investment Management har ingen ansatte ud over direktionen. Direktionen modtager ikke vederlag. Der er ingen ansatte i de alternative investeringsfonde. Derfor finder vi det ikke relevant at udarbejdet en aflønningspolitik, jf. Disclosureforordningen artikel 5.

4.0 Offentliggørelse

Vi er forpligtet til at offentliggøre vores politik. Dette fremgår af Disclosureforordningen[1] artikel 3, stk. 1, at finansielle markedsdeltagere skal offentliggøre oplysninger om deres politikker for integration af bæredygtighedsrisici i deres investeringsbeslutningsproces på deres websteder.

[1] Forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32019R2088&from=EN

5.0 Ansvar for denne politik

12. november 2024

Ansvarlig:                                      Direktør Jens Christian Tangbæk
Kontaktoplysninger:                  [email protected]  Tlf. 30 58 41 31
Godkendt af:                                Adm. direktør Mikkel Hammershøj