Pulje 1

Superbiler

Fully drawn
Scroll

Hvad er en superbil?

Dette kan ikke defineres let og enkelt, men omvendt er man ikke i tvivl, når man står overfor en: Superbiler udforsker og udfordrer yderområderne af det mulige indenfor teknik og præstationer. De bedste af dem er ovenikøbet pakket ind i design, der med ekstrem og ekstravagant skønhed højlydt signalerer deres særstatus i bilernes verden. Superbiler er højt hævet sammenlignet med almindelige personbiler, for selve deres formål er andet og mere end transport. De skal begejstre, fascinere, pirre og betage med deres præstationer, design og sjældenhed.

Superbiler er bilverdenens konger, og repræsenterer den ypperste drøm for mange bilentusiaster. På samme måde er superbiler kronen på værket i bilsamlinger verden over. Superbiler vil altid have en særstatus i bilverdenen, der sikrer dem både opmærksomhed og efterspørgsel. Derfor er de temaet for Selected Car Investments første pulje af investeringsbiler.

Denne pulje er fuldt tegnet, og det er derfor ikke længere muligt at blive medinvestor i pulje 1 med investeringsfokus på superbiler og racerbiler. Vil du kontaktes som den første, når næste pulje er åben, så kontakt os nedenfor.

Lamborghini Reventón

Lamborghini Reventón blev vist første gang på Frankfurt Motor Show i 2007. På det tidspunkt blev det meddelt, at der kun ville blive bygget 20 af de radikalt designede coupéer, der med en pris på omkring 1 million Euro + moms ville blive den dyreste Lamborghini nogensinde.

På trods af prisen siges det, at Reventón blev udsolgt allerede fra standen i Frankfurt.

Der har dog også kun været omkring femten biler i fri handel, da den første håndfuld biler var forbeholdt Lamborghini selv, og først dernæst blev de øvrige biler tilbudt meget udvalgte kunder. Lamborghini var fuldt ud klar over, at Reventón især ville appellere til samlere.
Teknikken i Reventón er baseret på Murcielago modellen, hvilket betyder tolv cylindre, langt over 300 kilometer i timen og alt hvad en superbil behøver. Da Murcielago blev pensioneret og efterfulgt af Aventador i 2010, viste den nye topmodel i Lamborghini-serien sig at føre mange designelementer over fra Reventón, hvis designsprog også gik igen i Huracán og ti år efter introduktionen sågar i Urus. På den måde har Reventón en vigtig rolle i Lamborghinis designhistorie.

Bugatti EB110 GT

Bugatti EB110 blev født ind i et blodrødt hav af en ny generation af superbiler i slutningen af ​​firserne, og begyndelsen af ​​halvfemserne, og var en enorm bedrift – ikke bare teknologisk, men også som et bileventyr i sig selv.

Det prestigemættede Bugatti-mærke lukkede som et uafhængigt firma i 1963 efter at have kæmpet siden grundlæggeren Ettore Bugattis død i 1947. Ikke desto mindre nød mærket, også efter lukningen, en mægtig respekt i bilverdenen efter undervejs i deres historie at have bygget nogle af de bedste, smukkeste og hurtigste biler i verden.

Den italienske forretningsmand Romano Artioli var ikke kun en stor Bugatti-entusiast, men også en iværksætter med stort initiativ, og disse to træk i fællesskab fik ham til at genoplive mærket. I 1987 erhvervede han rettighederne til Bugatti-navnet, og i 1988 begyndte opførelsen af ​​en helt ny fabrik. Kun tre år senere præsenterede det genoplivede mærke den helt nye EB110 GT på den nøjagtige fødselsdato for ​​Ettore Bugatti 110 år tidligere.

Porsche 964 3.8 RSR

I 1972 specialdesignede Porsche modellen Carrera RS med henblik på at styrke sin indsats i motorsport, og modelbetegnelsen RS gik med sine mange sejre over i historien. 20 år efter lancering af den legendariske RS gik de i gang igen på basen af 964-generationen. Reglementsændringer skabte et behov hos Porsche for at lave en ny 911, som de kunne sælge som færdig racerbil til kunderne. Det udmundede sig i Porsche Carrera 964 RS og RSR 3,8. Året efter lanceringen besatte RSR 3,8 samtlige podiepladser i Le Mans GT-klassen, hvilket blev startskuddet for 911’erens tilbagevenden fra gaden til banerne.

Porsche byggede godt 100 eksemplarer – halvdelen til gaden og halvdelen til banen – hvor denne RSR er skånet fra racerbanernes hårde terræn, og står i perfekt stand med den meget passende farve “Speed Gelb”.

Porsche Carrera GT - SOLGT

Som superbilsfabrikant har Porsche holdt fast i deres ingeniørdrevne tilgang om at biler nu engang skal kunne fungere som transportmidler, og både deres første forsøg (Porsche 959) og deres sidste (Porsche 918) er fuldt hverdagsduelige high-tech-sportsvogne.

Den mellemliggende superbil Carrera GT havde dog en komplet anden tilgang til emnet, da den baserer sig på udpræget racerteknologi, og derved har en meget mere rå og natur. Det er usædvanligt for en Porsche og på paradoksal vis har selve dens mangler i den praktiske hverdag givet den en legendestatus som superbil i Porsches hierarki.

Vil du også investere i nogle af verdens mest fantastiske biler?

Når du investerer med fokus på afkast, handler det naturligvis om at vide hvilke mærker, modeller og årgange, der sikrer din investering bedst muligt – samt at finde de bedste eksemplarer af disse biler. Det kræver både har ekspertviden om markedet for samlerbiler og det rette netværk. Her vil de fleste kunne drage stor fordel af råd og vejledning fra Selected Car Investment.